Konfirmation

Konfirmation

Når foråret kommer og det hele spirer og blomstrer, så ser vi også alle konfirmanderne, unge, forventningsfulde og smukke i deres flotte tøj til dagen. En vigtig dag for både forældre og barn. Nogle holder det, fordi det er en tradition i familien og andre, som en bekræftelse af dåben og bekendelsen til kristendommen eller begge dele. Det ene udelukker bestemt ikke det andet.

Historie

Mange mener, at det er konfirmanden der bekræfter sin dåb mm. Men faktisk er det en bekræftelse fra Gud, af det løfte der blev givet det lille barn ved dåben, om at være med og beskytte barnet; altså være guds barn.

Dvs. det er Gud der bekræfter sit løfte over for barnet og ikke barnet det bekræfter sin dåb!

Med dette in mente, er der da bestemt en god grund til at fejre dette.

Konfirmationen har eksisteret i sin grundform i den kristne kirke siden 1736. Fra 1500 var det en katolsk kirkelig handling der senere blev forbudt. I 1736, udstedte Christian VI en lov vedr. konfirmationen. Det blev strafbart ikke at blive konfirmeret inden sit 19. år. Dette blev dog fjernet med Grundloven i 1849. Der var ikke længere juridisk straf for unddragelse af konfirmationen og det blev derved et frit valg, om man ville konfirmeres.

Festen

Den kirkelige ceremoni var og er konsekvent i sin form, men nu var der rigtig god grund til at feste og det har vi gjort lige siden på lige så mange måder som der er familier.

Efter kirken, mødes familie og venner og fejrer konfirmanden med en dejlig middag, hvor der holdes taler, fortælles anekdoter og der pyntes smukt op til middagen. Nogle vælger et tema, det kan være et heste-, bil- eller gamertema. Der findes mange temaer og muligheder.  Der pyntes med backdrops, balloner, ballonbuer og konfetti. Der tages masser af foto af gæsterne og konfirmanden, ja kun fantasien sætter grænsen. Der bruges ofte bordplan med bordkort, så alle kommer til at sidde som de skal og der gives måske små skriftlige beskeder til konfirmanden i en gæstebog eller opslagstavle mm. til et varigt minde. Det er en stor dag og konfirmanden overøses med gaver og penge til en god start på voksenlivet.

Voksen nu?

Hvad menes der oprindeligt med at være ”gået ind i de voksnes rækker”? Jo, der er nu opnået en alder, hvor der kan tages standpunkt for sine religiøse holdninger og tro. Så på den måde er man voksen i Guds øjne.

Med dette har vi bl.a. i Danmark taget en del traditioner ind, om man vil det eller ej. Mange synes, at det er dagen, hvor barnet skal opleve sin første brandert og nyde alkohol. Nogle vælger, at det er dagen, hvor man som ”voksen” fejres som en brud elle gom til Gud eller troen på Gud og holdes i en kirkelig stemning. Så er der alt derimellem utallige måder at fejre denne dag på.

Uanset hvad du vælger for dit barn, med dit barn; er det en dag der står som noget helt specielt samt bidrager til en masse dejlige, sjove og glade minder for resten af livet.


Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.