Den Perfekte Fest
Indkøbskurv 0

Lejebetingelser

Lejebetingelser
Den Perfekte Fest - Det Perfekte Bryllup

UDLEJER

Alt udleveres i komplet stand og i forsvarlig emballage og skal derfor også returneres sådan.​

LEJER

Lejeperioden er normalt på 3 dage. Dvs. 1-2 dage før dit arrangement, og aflevering 1-2 efter arrangement - alt efter hvad der foretrækkes og aftales.
Ønskes en længere eller kortere lejeperiode, aftales dette ved reservation.
Vi sender gerne, men det er vigtigt at tingene sendes tilbage på den aftalte dag, da der ellers faktureres for en ekstra lejeperiode. (Det Perfekte Bryllup & fest sørger for returporto, så det altid er muligt at følge pakken.)

Lejer er forpligtet til at gøre opmærksom på fejl eller mangler umiddelbart
efter modtagelsen og senest kl. 16.00 på udleveringsdagen. Lejer er ansvarlig og bærer risikoen i lejeperioden.
Det lejede service skal afleveres i samme stand som ved modtagelse. (inkl. emballage)

Hvis ikke andet er aftalt skal alt service tilbageleveres rengjort i den emballage, det blev leveret i.
Duge, servietter, chair covers kan returneres uvaskede, når der er betalt for dette. Dog bør lejer sørge for at ødelæggende pletter fjernes, hvis de ikke returneres dagen efter brug. Duge, servietter, chair covers skal afleveres tørre - så de ikke risikere at blive jordslået.

OPVASK

Alt service skal returneres i rengjort stand, medmindre andet er aftalt. Bestik og glas​ skal efter vask, altid tørres af for vand.
Lysestager​:  stearinrester fjernes
Træ produkter​ skal vaskes op i hånden og tørres grundigt efterfølgende.
Små glas med pynt:​ Stearinrester fjernes - de kan ikke tåle opvaskemaskine Afleveres det lejede ikke i rengjort stand vil lejer bliver opkrævet for opvask. Opvask koster 1,75 kr. pr. del.

Manglende eller ødelagte genstande opkræves ved aflevering i forhold til  prisliste: Lejebetingelser & prisliste medsendes ved udlejning
 ​
BETALING

Betaling skal ske via den udstedte faktura.

Bookes der produkter for over kr. 3000,-bestemmer kunden selv om han eller hun ønsker at betale det fulde beløb ved booking eller 50 % af det samlede beløb i depositum og de resterende 50 % senest 3 uger inden lejeperioden begynder.
De 50 % der er lagt i depositum kan ikke refunderes.
​Dog betales det fulde beløb altid med det samme ved arrangementer som afholdes, max. 4 uger efter bekræftet booking.
Bookingen er først gældende når vi har modtaget betaling, enten depositum eller det fulde beløb.
Modtages betalingen ikke efter at vi har rykket herfra, annulleres ordren og produkterne frigives til nye kunder igen.

Alle priser er beregnet inkl. moms.

Vi har ingen minimum ordrer.

MANGLENDE BETALING

Overskrides de 7 dages betaling vil du modtage en skriftlig påmindelse.
Modtager vi fortsat ikke betaling, vil et rykkergebyr på kr. 100,- blive pålagt efter 7 dage. Bliver fakturaen fortsat ikke betalt fremsendes fakturaen med et 3. rykkergebyr samt en advarsel om at fakturaen efter yderligere en uge vil blive overdraget til inkasso. Sker en annullering af et event senere end 2 måneder inden et event afholdes, er kunden forpligtet til at betale det fulde beløb til Det Perfekte Bryllup.
En fuld annullering af en booking skal derfor ske senest 2 mdr. inden event start.

FORTRYDELSE ELLER ANNULLERING AF EN ORDRE

Hvis en ordre annulleres tilfalder det betalte beløb Det Perfekte Bryllup, da det ellers kunne have været lejet ud til anden side.​

ÆNDRING TIL BOOKING

Ændringer skal foretages i god tid og der tages forbehold for udsolgte varer herved.

Ændringer til kuvertantal skal foretages senest 1 måned før produkterne skal bruges hvor der frit kan fratrækkes op til 8 kuverter og tillægges så længe der er produkter på lager.
Meldes ændringerne herefter gives der ikke penge retur, da servicet kunne være booket til anden side.

Ved fjernelse af en hel produkttype returneres 50% af beløbet herfor, da depositummet på de resterende 50% tilfalder Det Perfekte Bryllup & Fest, idet produktet kunne have været udlejet til anden side.

ANNULLERING AF BOOKING

Hvis en hel ordre på over kr. 3000,- annulleres tilfalder depositummet på 50% Den Perfekte Fest/ Det Perfekte Bryllup
Er din booking under 3000 kr. tilfalder det fulde beløb Det Perfekte Bryllup & Fest ved annullering.

TRANSPORT OG AFHENTNING

Der er mulighed for personlig afhentning/returnering eller transport - det aftales ved hver enkelt ordre.

FLYTNING AF BOOKING - COVID19

Er din booking påvirket af restriktionerne for forsamlingsforbuddet ifb. med Covid-19, hjælper vi med at flytte din booking max. 2 gange.
Vi tilbagebetaler gerne, men tager 25 % af det fulde beløb.

Er din booking ikke​ påvirket af restriktionerne for forsamlingsforbuddet ifb. med Covid-19, og ønsker du alligevel at flytte til en ny dato, vil der blive tillagt et flytte-gebyr på 25 % af din bookings samlede beløb for at optage endnu en dato.

Det vil fortsat være annulleringsperioden på 2 måneder op til datoen på den først aftalte booking, som er gældende(se under punkt "Annullering af booking").

Ligeledes vil du modtage din 2. faktura som aftalt ved første booking; 1 måned før datoen på den oprindelige bookingdato.

Annulleringsperioden samt betaling af faktura flyttes altså ikke med til den nye booking dato, men forbliver som først aftalt.

Vi kan ikke garantere at vi kan lave en 100% identisk booking ved flytning til ny dato, da de samme produkter kan være udlejet til anden side.

Skulle det ikke være muligt, og er de 2 måneders annullerings periode overskredet, vil du fortsat være forpligtet til at betale sidste del af lejen jfr. pkt. "Annullering af booking", hvis du ønsker at annullere.

RETURNERING

Ved returnering af en ordre, tjekker vi altid alle produkter skader, samt om der skulle mangle produkter.

Skulle der være mangler eller beskadigede produkter i den returnerede ordre, vil du modtage en opgørelse på dette indenfor 10 dage efter returnering.