Hvad er dit juletema i år?

Hvad er dit juletema i år?

Er du til den romantiske, traditionelle eller måske den mere rustikke jul? Vil du gerne have noget af naturen med ind i din julepynt? Det giver et skønt rustikt look og giver en varm og hyggelig stemning.

Det er en god ide at bestemme et farvetema inden du går i gang. På den måde sikrer du, at holde din julepynt enkel og rolig i udtrykket. Nu ved du hvad du skal søge efter i dine gemmer, naturen og shoppeturen.

Råt og groft

Målet er jo at skabe en varm og hyggelig atmosfære. Vi kender alle fornemmelsen af et dejligt kraftigt tæppe eller skøn uldsweater. Det er med til at skabe hjemmehygge og derfor kan det være en god ide at tænke over teksturerne.

Den romantiske jul er oftest med blonder, sølv, guld og fine teksturer.

Den traditionelle jul har lidt af hvert og her er det meget den røde jul der slår igennem.

Det rustikke tema, hvor naturen også spiller en rolle, er det netop det grove tekstil og evt. et fint lille fyrfadslys omsluttet af natur, der står smukt på bordet og giver et varmt skær.

Belysningen

Vi kommer ikke uden om belysningen i vores julehygge. Ingen bryder sig om at hygge i stærkt lys. Så et blødt og varmt lys bidrager med det samme til den rigtige julestemning.

Der kan bruges skønne stearinlys som jo er klassiske og de dufter tilmed dejligt. I dag har vi også mange andre muligheder. Man kan få så mange forskellige lyskæder, LED-lys mm. Så der er der masser at gå efter, men igen vælg det ud fra det tema du har valgt i din jul.

Dekorationer

Juledekorationer er en fantastisk ting i vores julepynt. Lav dekorationerne med børnene, veninderne eller bare helt for dig selv. Det er hyggeligt og giver virkelig en dejlig julefølelse at lave dekorationer. Især fordi vi her ofte arbejder med ting fra naturen kombineret med det vi ellers vælger at sætte til.

Det kan være forskellige lysholdere, træskiver, lys, kogler, glimmer. I dag kan man få så mange flotte og rustikke julepynteting i træ og naturmaterialer. Det kan være en flot træguirlande, julekalender og honeycomb lanterner mm. Husk til det rustikke, er alt grønt fra haven eller skoven altid velkomment og hessianlooket giver meget varme. En lille hessianpose med et groft bånd omkring, kan give en dejlig stemning. Den leder tanken hen på gaverne, både dem vi giver og glæder os til at modtage.

Julebordet

Det tema du har valgt, skal naturligvis også være gennemgående i borddækningen. Det giver en rolig og stilsikker stemning, hvor der roligt kan nydes mad og skønt samvær. Bordkort kan være en rigtig god ide. Når der skal spises julemiddag med hyggen i fokus, så er det rart at have helt styr på hvor man skal sidde ved bordet.

Det at dække et smukt julebord, er en juleaktivitet, hvor hele familien kan være med. Så at gøre det til en sjov aktivitet er bestemt en lille gave ekstra der følger med.

Det er naturligvis også her et hit med ting fra naturen. Dette kan sagtens suppleres med en flot bordløber, hørservietter med træbordkort mm. Et par flotte lysestager med rustikke lys markerer julemagien og julefreden kan nu sænke sig over det veldækkede bord.

Håber du føler dig inspireret til en rustik og hyggelig jul!

Rigtig glædelig jul fra Den Perfekte Fest!


Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.